Skarrildhus

Konferencehotellet Skarrildhus ligger som en perle lige ned til Karstoft Å.

Skarrildhus er kendt for sin blomstrende rododendronhave og fantastiske mad. Det var også her den oprindelige Skjern Å laks blev genfundet, og dannede grundlag for genudsættelse af laksen i Skjern Å. En opdagelse der også markeres ved etablering af land-art værket “laksen”, en 25 meter lang skulptur bygget i sten af kunstneren Jørn Rønnau. I 1840 blev stedet kaldt for Clasonsborg og her var Herningegnens første klædefabrik.

Tag også en tur forbi ”Skovsnogen” i Døvling-Meldgaars Skov, hvor kæmpe biller, hytter og Skovsnogen lægger op til sjov og leg i naturen.

www.skarrildhus.dk