Sejlads på Skjern Å

Der venter mange gode naturoplevelser for hele familien ved Skjern Å, når transportmidlet er en kano eller en kajak.

Skjern Å er næsten 100 km lang. Åen udspringer i Tinnet Krat nær vejle og løber ud i Ringkøbing Fjord.

Der kan sejles på Skjern Å fra Rørbæk Sø’s vest ende til udløbet med kanoer, kajakker og robåde.

Skjern Å området giver rig mulighed for sejlads med kano og kajak. Der henstilles til, at man viser hensyn og udviser almindelig ansvarlig adfærd. Hunde er ikke tilladt. Sejlads ovenfor Borriskrog Bro (GPS 55.955757, 8.666445) kræver registreringsmærker som købes ved Skjern Kanofart +45 75736001 eller Brande Camping +45 9718 1049. Der må sejles fra 16/6 til 30/9 i tidsrummet 08.00 til 18.00. Sejlads nedenfor Borriskrog Bro (GPS 55.955757, 8.666445) kræver ikke registreringsmærker. Der må sejles fra 16/6 til 28/2 i tidsrummet 07.00 til solnedgang, dog senest kl. 20.00

Yderligere info

Sejladsregler
Almindelig ansvarlig adfærd som indebærer at man ikke sejler med sammenbundne kanoer, holder afstand, ikke sejler ind i brinker, garn eller ruser, ikke larmer, ikke smider affald og kun tænder bål på de indrettede bål-steder. Hunde må ikke medtages.

Download
Pjecen ”Sejlads på Skjern Å”, der detaljeret beskriver reglerne for kanosejlads på hele åstrækningen. Pjecen har kort over hele åløbet fra Rørbæk sø og viser raste- og lejrpladser.

Pjecen “Sikkerhed i kano og havkajak“, der er et pensum hæfte, der giver kompetencer til sejlads i kano og havkajak.

Kanoer kan lejes hos
Aaskov Kanofart, Hovedgaden 17, Skarrild 6933 Kibæk. Tlf. +45 2258 9104
www.aaskov-kanofart.dk

Skjern Å Kanofart, Vester Møllevej 7, 7323 Give. Tlf. +45 7573 6001
www.sk-kano.dk